Rummets potientale

En indretning er i mine øjne optimal, når funktion,
komfort og æstetik arbejder sammen og skaber
en helhed.

Stemningen er afgørende for vores rum og vores
trivsel. Har man det godt, fungerer man også
bedst!

Alle elementer i vores omgivelser bidrager til en
historiefortælling om det pågældende sted. Det
være sig farve, form, stil og funktioner, alt har
en betydning og bidrager til den historie, netop
dette rum fortæller. Det kan beskrives som visuel
kodning.

Eksempelvis er indgangspartiers visuelle fremtoning
af meget stor betydning for førstehåndsindtrykket.
Ved at arbejde bevidst med dette område, og “kode”
det med de værdier man ønsker at formidle, kan
man meget tidligt i et møde sætte en tone an og
vise den besøgende hvem man er.

Jeg kan hjælpe jer med at skabe de rammer, I
gerne vil identificere jer med: hjælpe jer med at
udnytte rummets naturlige ressourcer, herunder
dimensioner og dagslys, skabe sammenhæng
mellem jeres konkrete behov, fremtidige visioner
og æstetiske ønsker.

Ved hjælp af rumanalyse og afkodning af jeres
arbejdsgange og måde at bruge rummet på kan
jeg hjælpe med at finde ud af, hvordan netop
dette rum kan udnyttes optimalt og hvordan det
kommer til at understøtte jeres behov og ønsker
på bedste vis.

spacer
rum_slowmotion_fx_rumanalyse_lys_og_rum_720
Rumanalyse – undersøgelse af funktioner og kommunikation og transport mellem arbejdsstationer. Analysen giver
et overblik over om rummets indretning giver mening, og skaber god balance mellem afskærmning og åbenhed.
Fra indretning hos SlowmotionFX

 
rum_slowmotion_ingangsparti_billed2_lys_og_rum_720
Indgangspartiet hos SlowmotionFX, skulle formidle kreativ virksomhed, struktur, pixel fragmenter og være et
“støvlespark” af en velkomst. Værket GATE der udsmykker indgangen er udarbejdet af Kunstgruppen Tokyo Blue
specifikt til dette rum på baggrund af det visuelle oplæg / moodboarded (til venstre).

 

Butikken Solspejlet – et eksempel der viser hvor meget det betyder for et rum at udnytte dets naturlige potientale.
Ved at flytte rundt på funktionerne, i det lange smale lokale, og placererer disken ved det eneste vindue bagest i
butiksrummet, blev der åbnet op for adgangen til det naturlige lys til stor glæde for ekspedienterne. Samtidig
skaber det naturlige lys et variabelt og atraktivt rum i rummet der drager kunderne helt ind i butikken.
Foto: Fysisk 3D model.